
|
|
![]() |
Hovedpine er ikke i sig selv en sygdom, men et symptom på, at noget er galt. |
|
Der kan være flere sammenfaldende
årsager til hovedpinen. 3% af befolkningen har hovedpine hver eneste dag og omkring 10% mindst 1 gang om ugen. Halvdelen af disse mennesker lider af spændingshovedpine. Hovedpine er den hyppigste årsag til at folk søger læge, og hos kiropraktoren kommer ca. 12% først og fremmest på grund af deres hovedpine. |
|
Det første en kiropraktor gør, inden han beslutter, om han kan hjælpe en patient med hovedpine, er at undersøge om der er andre og måske mere alvorlige årsager til hovedpinen. Er der ikke det, og kan kiropraktoren sætte hovedpinen i forbindelse med led- eller muskelproblemer, kan han gøre noget ved det. |
|
Hovedpine, der stammer fra nakken, kaldes ofte spændingshovedpine. Den bliver udløst eller forværret ved bestemte bevægelser eller stillinger. Smerten føles i nakke eller baghoved og stråler eventuelt ud til pande, øjne, tindinger, toppen af hovedet eller ørerne. Der er typisk nedsat bevægelighed i nakken, og musklerne er ømme og føles unormale. Den type hovedpine er tit værst om morgenen, aftager noget i løbet af dagen og forstærkes igen, når man bliver træt. Smerterne varer nogle gange i dagevis og kan i værste fald blive kroniske. |
|
En
speciel form for hovedpine er migræne. Der findes to af
slagsen. Den ene begynder med flimren for øjnene. Efter et kvarter til en halv time føler patienten en voldsom smerte i den ene halvdel af hovedet. Anfaldet varer fra få til flere timer og er ledsaget af kvalme, svimmelhed og synsforstyrrelse. Ved den anden slags migræne er der ingen øjenflimren. Hovedpinen sidder ofte omkring det ene øje, og der er sjældent kvalme. Samtidig er der en meget kraftig ømhed i den samme side af nakken. Patienter med migræne finder det ofte nødvendigt at gå i seng under anfaldet. |
|
Flere
undersøgelser viser, at kiropraktor-behandling har en
særdeles god virkning på hovedpiner, der stammer
fra nakken. Som regel er der bedring allerede efter de første
behandlinger. Men fordi symptomerne er udløst fra den
bevægelige hals og ofte i forbindelse med arbejdsbelastning,
kan der ske tilbagefald, som kræver fornyet behandling.
I kroniske tilfælde kan der være behov for et længerevarende
behandlingsforløb. Symptomer som svimmelhed, nedsat hørelse på det ene øre og susen eller ringen for øret kan behandles, hvis symptomerne stammer fra problemer med nakken, men ikke hvis de stammer fra selve øret. |
| TILBAGE |